Dejlige dage i solskin

Jeg har været lidt fraværende på bloggen, men har simpelthen nydt det helt fantastiske solskinsvejr - ja og det var tiltrængt - for 14 dage siden havde vi snevejr. Det danske vejr er forunderligt, men det er vel egentlig det vi elsker.
Hvad har jeg så lavet på disse skønne dag.

Jeg har levet sundt og levet usundt - været på shopping - lave huslige "lidt kedelige" ting, men de skal jo gøres.


Lækker is skal der til på en varm sommer-forårs-dag. Jeg bad om 3 kugler, hvad jeg ikke vidste var, at vores "is-mand" er meget gavmildt, så jeg fik en KÆMPE is - nå pyt pyt I LOVE ICECREAM

Der er vist ingen farer for at vi går sukkerkolde - mums mums elsker sure ting. Ikke sure mennesker med surt Candy er helt sikkert min favorit.


I dag stod den på lækker morgenmad vi vores pavillon bestående af lækker skyr og hjemmelavet rødbede/mango/hindbær SMOOTHIE.


Turen er også gået til planteskolen for at købe blomster til vores krukker - så nu skal vi bare i gang med jord og gødning, så du kan tage sig godt ud i haven hele sommeren. Det er bare så lækkert med en masse farver i haven, det er bare det der lige sætter prikken over i'et for at haven er hel sommerklar.

En dejlig gåtur i Parken er det også blevet til - og min lille hund Molly elsker når vi skal ud og gå en tur. Der er så mange nye "dufte" hun kan bruge rigtig lang tid til at dufte til - derfor fik jeg tid til denne lille selfie.

Molly snuser til at de dejlige hvide blomster i græsset. Molly er i øvrigt en Shih Tzu og nok verdens sødeste lille hund. En rigtig familie hund. En anden dag skal i nok få et indlæg om min bedste ven Molly.

Det billede måtte jeg bare tage - det er simpelthen indbegrebet af forår når de Japanske Kirsebær træer springer ud - og så med den helt blå himmel i baggrunden. Jeg kan altså kun blive i godt humør.



.....og så er der blevet arbejdet rigtig hårdt. Min mand Erik er i gang med et isoleret redskabsskur og i dag skulle grund støbes - rigtig hårdt i denne varme, men tror nu han hygger sig, og jeg vil jo nødig gå i vejen, så jeg har sørget for kolde drikke og forplejning.

Alt i alt nogen rigtig skønne dage - og håber der kommer ligeså mange skønne dage endnu, men i morgen kalder arbejdet, så det gode vejr må nydes når vi kommer hjem.

God søndag aften til jer alle <3 <3

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Jeg glemte mig selv i den travle hverdag!

Perfekt ferie i luksus på Rhodos/Kolymbia

Hvad er det med den "overgangsalder"?