Perfekt ferie i luksus på Rhodos/Kolymbia

Vi har været på en helt igennem fantastisk ferie til Rhodos, hvor alt var 200% perfekt.
  • Bestilling og service fra www.startour.dk 
  • Ankomst og modtagelse på hotellet 
  • Indlogering - kørt lige til døren
  • Serviceniveau fra personale i TOPKLASSE - der manglede aldrig noget
  • Direktøren for hotellet kom og fik en snak med os den sidste dag - gav virkelig et helt fantastisk indtryk. 
Vi har tidligere været i Grækenland, ja både Rhodos, Kos og Kreta, men det hotel slår alt vi har prøvet tidligere.

Alle billeder i dette indlæg er taget med min iPhone.


Vi vil rigtig gerne dele vores ferieoplevelse med jer andre, så I måske får lyst til at prøve dette fantastiske sted på den grænske ø Rhodos i byen Kolymbia. Det er ikke en by, hvor der sker så meget, men vi var der også for afslapningens skyld og havde ikke brug for fest og farver - nu er vi begge også 50+, så er det nogen andre værdier, som vi går efter.

Det hele startede i marts 2016, hvor tiden kom hvor året sommerferie skulle bestilles. Hvor skulle vi hen i år. Har været rigtig mange gange i Bulgarien, hvilket også har været nogen fantastiske sommerferier, men i år ville vi gerne have lidt med luksus. Vil trængte til lidt forkælelse, bare min mand Erik og jeg.

Så blev der søgt på nettet, især igennem Startour, hvilket er det rejsebureau vi også har brugt til vores andre ferier. Der har vi altid været super tilfredse.

Hurtigt faldt vi over et nyt koncept Sensimar hoteller for 2.
Det så rigtig lækkert og eksklusivt ud - også lidt dyrt, men nu skulle det prøves. Vi bestilte ferien til Rhodos - hotel Sensimar Imperial Resort & Spa by Atlantica SSSSS 
Nu skulle det bare blive den 13. august 2016, hvor vi skulle afsted.

Dagen er kommet - det er blevet 13. august 2016 og vi skal afsted på vores længe ventede ferie.
Vi har store forventninger, da prisen i sammenligning med vores ferier til Bulgarien var en del dyrere. Vi hæver ikke så mange lommepenge, da vi har All Inclusive på hotellet, men sikrer os alligevel med lidt Euro, hvis tilfældet skulle være vi fik brug for lidt ekstra penge.

Efter en dejlig morgenmad på Lagkagehuset i Lufthaven letter flyet (Jet Time) planmæssigt kl. 07.00.

Selvom jeg ikke er så begejstret for at flyve går alt super godt, og vi ankommer til Rhodos efter planen kl. 11.45 i 30 graders varme, nu går turen i bus til hotellet, en tur på ca. 1/2 time.
Ingen problemer i det da bussen er udstyret med air-condition og vi har kolde drikke med.

Vi ankommer til hotellet og checker ind - får et glas champagne i hånden og bliver kørt i en "golfvogn" til vores lejlighed. Allerede der er vi impornerede og tænker, denne ferie skal nok blive dejlig.
På værelset står der champagne, kager, frugt og chokolade - vi føler og virkelig velkomne.
Udsigten fra vores lejlighed får bare champagnen til at smage endnu bedre.
Vi er allerede ved første indtryk så begejstrede...... take a look at the view!!!

Ferien er startet, og alt virker bare pragtfuldt.  Dagen efter vi er ankommet har min mand fødselsdag og de kommer med dette på værelset - man føler sig virkelig som noget specielt!
Bare så dejligt at der bliver tænkt på sådan noget, det er helt sikkert et hotel der sætter deres gæster i centrum.


Vi går lidt rundt i hotel-området, og er kun begejstret for hvad vi ser.
Lækker restauranter, skønt pool-område og en dejlig strand lige i "baghaven". Ja og ikke mindst vores egen helt Private Pool med spa lige uden for lejligheden.



Livet bliver bare nydt. Vi får slappet rigtig af og servicen fra personalet gør bare, at man ikke behøver at tænke på noget som helst, udover at nyde sin ferie og hinanden i fulde drag.

Vi nød også morgenmad, frokost og aftensmad på Hotellets Main Restaurant Agora - hvilket var så lækkert - ikke 2 dage var ens og maden var virkelig lækkert tilberedt. Det er jo så bare et ekstra plus at udsigten også er perfekt. Alligevel godt man ikke skal leve der hver dag, for med det helt fantastiske kagebord de havde hver aften,  kunne der hurtigt ryge nogen kilo på sidebenene.



Vores Red Carpent Service gav os også andre fordele - vi kunne benytte Spa område, Fitness Center og pool område på Atlantica Spa Resort på den anden side af gaden og det benyttede vi os rigtig meget af.
Dette hotel var helt nyt - bygget i 2015, så virkelig eksklusivt og lækkert.
Deres pool-område var langt mere privat og virkede meget eksklusivt - ja se selv nedenfor.
Her var personalet også på pletten med kolde drikke, så snart man ankom og her kunne vores all-inklusice også bruges.
Billederne taler vist for sig selv.



Dette hotel har også en al la carte Restaurant Blue Bay, som har en Michelin-ret på menu kortet, så en rigtig fin restaurant. Det skulle selvfølgelig prøves - det eneste vi selv skulle betale for her var vin - så jubii der fik vi brugt 31,- €.


Først fik vi en lille smagsprøve på en virkelig delikat White-Carrot Suppe, en forret med laks på en bund af Risotto, Kyllingebryst på bund af grønsager og en speciel-lavet revet kartoffel og til sidst en Panna-cotta med Beetroot Ice-creme and Pistacie-bisquit - så lækkert, så det kan vi absolut give 5 kokkehuer for. Prøv det - det er en super oplevelse og servicen er igen helt i top.

 
Udsigten kan vi vist heller ikke klager over - helt perfekt og gennemført.

Ellers har vi bare nydt det lækre vejr, hinanden og Aperol fra pool-baren. Bar personalet har også 100% god service - der manglede aldrig noget.



Vi gik en tur i området, men da vi kun var der 8 dage tog vi ikke rigtig på nogen ture - Vi havde tidligere været i Den Gamle By i Rhodos by, så det prioriterede vi ikke denne gang.
Vi gik en tur i lokal området og fik taget en masse smukke billeder. Næste gang vi kommer vil vi helt sikkert tage en bådtur til f.eks. Lindos.
 






En ting er 100% sikkert og det er at vi skal tilbage til dette sted, men næste gang ikke kun 8 dage, men 14 dage for der er så meget vi gerne vil se og prøve og så er 8 dage for lidt.

Kan også kun anbefales at booke med all-inclusive og Red Carpent Service - vi fik alt hvad vi skulle bruges, så det var under 50,-€ der blev brugt på denne tur.

Så min mand og jeg siger på gensyn i sommeren 2017.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Jeg glemte mig selv i den travle hverdag!

Hvad er det med den "overgangsalder"?